Et godt arbejdsmiljø støtter op om din virksomheds produktivitet, konkurrencekraft og evnen til at fastholde gode medarbejdere

WorkLife er specialister i arbejdsmiljø

WorkLife rådgiver om alle aspekter af arbejdslivet. Vi lægger vægt på at give konkret brugbar rådgivning, der umiddelbart kan omsættes i virksomheden. Derfor sikrer vi altid, at det konkret er aftalt med kunden, hvad opgaven består i. Som kunde modtager du en kontrakt med de konkrete aftaler og opgavens økonomi så vi er sikre på, at forventningerne er afstemt. Vi udarbejder også gerne et tilbud.

Som autoriseret rådgiver kan vi også indgå i løsningen af eventuelle påbud, som virksomheden har fået i forbindelse med tilsyn fra Arbejdstilsynet. Som autoriseret rådgiver er WorkLife underlagt en kvalitetskontrol.

WorkLife har mere end 30 års erfaring som rådgiver inden for arbejdsmiljøområdet. Vi råder over en stab af dygtige medarbejdere, der med forskellig grund- og efteruddannelse arbejder med alle typer arbejdsmiljøopgaver og på alle niveauer i virksomheden.